Referencer

Kære Bolette

Jeg takker for et dejligt sommerretreat med skytsengle fredag og lørdag i weekenden. Som altid hos Bolette var energien og humøret højt. Det er altid dejligt at være sammen med andre kvinder, der komme i Kvindetemplet til både proces og spiritualitet. Der var plads til både individuel fordybning og til deling af alle deltageres liv, viden og ekspertise – og jo også et enkelt grineflip. Meget befriende.

I weekenden fik vi mødt skytsengle og guider. For mig betød det en manifestering og en klarhed over, hvad der er allerede er i gang i mit liv og en vished omkring at jeg ikke behøver hverken at ”stå på hovedet” eller forcere nogen som helst ting. Det sker af sig selv det hele, hvis jeg stopper op og lytter og mærker, hvad der foregår. Jeg gik hjem med glæde, lettelse og ro i sindet .

Bolettes tarotlæsning var spot on, De guidede meditationer gav vished om hvor stort og fantastisk universet og jorden er og helt klart fornemmelsen af, at alt er forbundet. I Bolettes guidede meditationer er der altid både god jordforbindelse og god forbindelse til energierne i universet. I en trommeceremoni brændte vi gamle ”unoder” af. Det lettede J.

Jeg kan varmt anbefale Bolettes læsninger, kurser og meditationer. Der er liv, variation, skarphed og meget kort mellem den dybe proces og en humoristisk lethed. Det sker bare – og der sker bare noget.

Vibeke

terapeut

Kære Bolette,

endnu et skønt kursus er ovre og som altid var det en spændende omgang. At møde sin skytsengel er rørende smukt og en oplevelse, som bliver hos mig længe. Egentlig havde jeg slet ikke forventet, at få så meget kontakt til min skytsengel og derfor var det overvældende! Jeg har været til flere andre events med samme overskrift, men denne gang skete der virkelig et kvantespring. Energierne var som altid i Kvindetemplet på plads og fortroligheden dyb og oprigtig. Vi var 6 kvinder i alt og det var helt perfekt. En af de ting, som jeg sætter allermest pris på hos dig er, at alle deltagere altid kommer for at bidrage til andres spirituelle indsigt. Man kommer ikke kun for at flytte sig selv op på et højere niveau, man kommer for at fortælle og dele. Det er i sig selv meget smukt. Tiden fra pigesjov og fnis til meget dyb forbindelse er ultrakort, dine meget smukke meditationer er utrolig effektive. De gør, at vi hurtigt kommer igang med seriøst spirituelt arbejde og får åbnet og løsnet op.

Noget andet der var virkelig skønt og stærkt, var arbejdet med at slippe gamle energier og ubalancer omkring bålet. For mange og også mig selv, så lyder det lidt for “langhåret”, at skrive ting ned og brænde dem. I selskabet i Kvindetemplet, så indser jeg, hvor effektivt det i virkeligheden er. Personligt følte jeg mig meget lettere mentalt og det gav ro og plads til nye tanker. Bål og tromme er noget alle burde opleve, det er urkrafter der stikker dybt.

Nu er jeg tæt på sommerferie og det var en skøn måde at starte ferie på. Egentlig burde jeg gøre det hvert år lige inden ferie, for nu er jeg “landet” godt i mit eget sind og klar til at nyde og tage det hele direkte ind i hjertet. Jeg er fyldt til randen med fortrolig deling, dybe meditationer, faglig læring om de syv himle, spirit opdeling, clairvoyantisk læsning og dine vidunderlige tarotkort.

Du ønskes en rigtig dejlig sommer fyldt med opladede energier og skønne oplevelser.

I kærligt nærvær clairvoyant Karen Svendsen

Jeg har været så super heldig at modtage en telefon clairvoyance af Bolette.
Det var klart, rent, dybt og indsigtsfuldt. Med klare spørgsmål, fik Bolette mig til at sætte ord på mit klare udgangspunkt, på det jeg ønskede hjælp til. Og det fik jeg. Og jeg mærkede svarene dybt i min væsenskerne, og kunne herefter dels overfor hende, men i den grad også overfor mig selv, med ord, bekræfte det, som jeg nu ønsker at gøre, de skridt jeg, for mig selv, må tage. Det føltes så stort. Og egentligt helt naturligt, dog ville jeg nok ikke selv være kommet til den erkendelse, uden den hjælp. Så jeg er dybt taknemmelig.

Jeg oplever Bolettes evne, til at SE, som værende fra et smukt sted, skuende ind i ens væren/essens/magi, og at hun formår at komme spot on, mærkes med det samme, og da jeg er en føler, følte jeg mig rent fysisk favnet, og totalt tryg, mens hun med respekt kiggede, spurgte, og svarede. Jeg følte mig set og mødt, lige præcis der hvor jeg var, og fik på kort tid, redskaber til hvordan jeg med og i mig selv, vil kunne træde meget mere og meget stærkere i ”karakter” som Arielle. Og det vil jeg gøre 😉 I bund og grund viste Bolette mig ”nøglen” til at åbne for og vedkende mig, kraften og den power, som også er en del af hvem jeg er. Så jeg har nogle ting jeg skal i gang med 😉
Kære Bolette, tusinde tak for dit suverænt smukke og stærke klarhedsarbejde!
Hjertekrammer Arielle <3 <3 <3

Clairvoyance på telefon

Jeg har igennem en længere periode ønsket en ny bolig og har afsøgt mange forskellige muligheder – faktisk så mange, at jeg lidt havde tabt orienteringen og ikke stolede på min egen dømmekraft.

Da jeg aftalte en 30 minutters clairvoyance på telefonen med Bolette, havde jeg 3 muligheder – udover at blive i min nuværende bolig. Jeg sendte billeder af mine muligheder til Bolette inden clairvoyancen.

Under selve clairvoyancen tunede Bolette ind på de 4 scenarier og beskrev, hvilke muligheder de hver især gav mig. Især en skilte sig ud – på den gode måde.

Efter clairvoyancen var det lettere for mig at tage beslutningen. Den løsning, som ifølge Bolette rummede de bedste muligheder for mig, var også min egen favorit, men jeg var bange for at tage en forkert beslutning.

Vi nåede på de 30 minutter også at vende andre områder i mit liv, som jeg ønskede mere klarhed på.

Fordelen ved den telefonclairvoyance er, at man kan modtage vejledningen hjemme – det tager kun de 30 minutter (eller 60 minutter), der er sat af.

Regression:

Jeg kom til Bolette for at få en regressionsrelease, da jeg følte, at jeg ofte mistede fodfæstet i forhold til min kæreste.

I de fleste andre af livets forhold er jeg stærk og selvstændig og kender mit eget værd – men i mit parforhold skulle der meget lidt til at vælte mig, gøre mig ked af det eller give mig følelsen af være handlingslammet. Jeg var nogen gange lidt for rummelig og sagde ja til for mange ting, som jeg dybest set ikke havde lyst til. Kort sagt mistede jeg min power.

I vores indledende samtale blev det klart, at bag ved min reaktion på kærestens handlinger – eller manglende handlinger – lå en grundlæggende frygt for at være alene. Og det var den frygt, vi arbejdede videre med.

Under regressionen var jeg vågen og bevidst, men havde adgang til nogle lag af følelser og oplevelser, som normalt er skjult. Jeg fik en oplevelse fra et tidligere liv, hvor jeg af forskellige årsager var blevet adskilt fra min kærlighed, var lammet af sorg, levede isoleret og ikke kom videre. Følelsen kom til overfladen og fik lov til at slippe fri. Under regressionen kom jeg også i kontakt med min indre power.

Efter regressionen mærker jeg en tydelig forskel i forhold til min kæreste. Jeg føler mig ikke længere så afhængig af, ”at han er der”. Jeg kan tackle, når aftaler bliver ændret. Jeg lader mig ikke påvirke af hans dårlige humør…

Jeg er ikke færdig med at mærke ændringerne, men der er ingen tvivl om, at det var et vigtigt skridt i forhold til at trække min power tilbage, hvor den hører til.

Tina