Baggrund

Jeg hedder Bolette Heggum og er født ind i en verden af kvinder og er fra 1968. Jeg er mor til en voksen søn og bor på kanten af verden på Sydøstfyn, med min kat. Jeg er uddannet master coach, certificeret intuitiv tarot-master, lærer og voksen underviser. Jeg er heks, seer og præstinde.
Jeg arbejder fortrinsvis med urkraften og den oprindelige feminine energi. Jeg laver klarsyn og går ind i lagene med den højest mulige etik og fortrolighed. Kvindetemplet åbnede den første maj 2013, og er funderet på gammel nordisk og keltisk tradition. Kurserne du finder her på siden tager alle udgangspunkt i psyko-spirituel udvikling, og afholdes enten af mig eller andre, kloge kvinder. Kvindetemplet er dit indre rum, på vejen til din autentiske kvinde. Jeg vil glæde mig til at møde dig og følge dig et stykke af vejen.